Dronningens Ferieby ligger midt i naturen med oplevelser lige uden for døren. Djursland byder på et væld af attraktioner og udflugtsmål. I Grenaa findes bl.a. Kattegatcentret, Grenaa Svømmehal med varmtvandsbassin og badstue, Grenaa Naturskole med forskellige åbne arrangementer, Grenaa Bowlingcenter, Grenaa Marina og erhvervshavn og gode muligheder for shopping.
Vildt mange oplevelser på Djursland
Seværdigheder tæt på Dronningens Ferieby
Naturoplevelser i området
- Naturcenter Norddjurs – Klithuset
- Engsøen i Grenaa
- Fiskeplatform ved Grenaa Å
- Dæmningen i Fannerup
- Fornæs Fyr
- Naturlegeplads Kulsøvej med grillplads
og shelters - Naturen & Grenå Plantage
Alle oplevelser har god tilgængelighed.
Djurs Sommerland – nordens største
Er I klar til fart, leg og sjov for hele familien? Så kom og oplev danmarks største rutschebaner, det kæmpestore vandland og over 60 sjove forlystelser for både små og store legebørn.
Køb billetter med rabat hos Dronningens Ferieby.
Forlystelser
Prøv Danmarks største rutsjebaner og over 60 forlystelser for både små og store legebørn i Djurs Sommerland – der også er Nordens største Sommerland. Kom tæt på dyrenes spændende verden i Skandinavisk Dyrepark, Ree Park Safari, Kattegatcentret eller Munkholm Zoo, som er en hyggelig familiedrevet zoo, der er velegnet for kørestolsbrugere og småbørnsfamilier. Eller fået et lærerigt indblik i ”de gamle dage” med et besøg på Det Grønne Museum og Gammel Estrup. Oplevelserne ligger næsten som perler på en snor. Hør i receptionen om Feriebyens rabataftaler.
Få dine billeder udstillet i Dronningens Ferieby
Er du god til at fange det perfekte billede? Så har du muligheden for at få det udstillet i Dronningens Ferieby. Upload dit billede til denne Dropbox, så fremkalder vi det og hænger det op i vores PhotoWalk til glæde for feriecentrets gæster.
Kridhvide badestrande
Et stenkast fra feriehusene finder I Djurslands bedste badestrand. Her er både plads til leg og til afslapning til lyden af bølgerne. Og hvorfor ikke hoppe en tur i bølgen blå, hvis vejret er til det? Der er handicapvenlig adgang til stranden, og badebroen er udstyret med en rampe, så alle kan dyppe fødderne i Kattegat.
Aktiviteter for grupper
Vi tilbyder mange spændende aktiviteter, som løbende vil blive slået op. Men som konsekvens af Covid-19 er alle aktivitetsophold midlertidigt annulleret. Så snart vi har nye datoer klar, vil de kunne ses her.
Handicapvenligt udeareal
I vores handicapvenlige feriecenter er der tænkt tilgængelighed i alle løsninger. Her er dit handicap eller hjælpemiddel ingen hindring – hverken ude eller inde, der er er nemlig handicapvenlige forhold i området omkring feriehusene. Der er anlagt fliser fra p-pladsen foran feriehuset, op til og rundt om boligen. Ferieboligen ligger i naturskønne omgivelser tæt på skov, by og strand. Nyd de flotte, kridhvide klitter og få havvind i ansigtet, for der er handicapvenlig adgang til stranden og garanti for gode oplevelser.
Aktiviteter ude og inde
Alle vores handicapvenlige feriehuse ligger i et charmerende, jysk naturområde med let adgang til masser af aktiviteter og muligheder for grupper, par og enkeltpersoner. For eksempel er der let adgang til udendørs fitnesspavilloner, legeplads, hoppepude, vandre-, mountainbike- og løberuter.